HOME
 BESTIL
 DOMÆNE
 SERVER PARKERING
 SERVICE
 KONTAKT
 
Søg domæne

Forretningsbetingelser Salgs- og Leveringsbetingelser - SecNet Internet Solutions ApS.

 

herefter kaldet SecNet SecNet web-hotel

1. Generelle betingelser.
SecNet leverer produkter og services til Internettet, herunder bl.a. serverplads og markedsføring. I forbindelse med disse services har SecNet såvel juridiske som almindelige etiske regler som skal overholde.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale mellem parterne.

SecNet er ikke bundet af de i kundens ordre eventuelt anførte købebetingelser og vilkår, medmindre de er i overensstemmelse med nærværende betingelser.

2. Abonnement på Web-hotel
Oprettelsen af et Web-hotel hos SecNet giver adgang til en bestemt serverplads og derved mulighed for at etablere en hjemmeside.

Det er ikke tilladt at placere pornografisk materiale, materiale med ekstreme politiske synspunkter eller andet kontroversielt materiale på hjemmesiden. Spredes sådant materiale ved hjælp af SecNet er dette at betragte som en grov misligholdelse af aftaleforholdet. SecNet kan som følge heraf opsige abonnementet med øjeblikkelig varsel, og er ikke i den anledning pligtig at tilbagebetale forudbetalt abonnementsafgift.

SecNet forbeholder sig retten til at opsige et igangværende abonnement, uden at kunden nødvendigvis har krænket nærværende forretningsbetingelser. I så fald refunderer SecNet den resterende del af det forudbetalte abonnement til kunden.

SecNet har retten til at definere, om materiale har en sådan kontroversiel karakter, at SecNet kan opsige abonnementet med øjeblikkeligt varsel. Kunden kan ikke gøre indsigelser imod SecNet 's beslutning om at opsige en kontrakt som følge af spredning af kontroversielt materiale.
Det er endvidere ikke tilladt, at placere filarkiver som indeholder mp3-, jpg-, zip- eller lignende filer til fri Downloades.

Hos SecNet er der som udgangspunkt fri trafik, hvilket betyder at der ikke betales en afgift for mængden af data til og fra SecNet's webhoteller / mailhoteller. Dog forudsættes en normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for andre kunder i dette tilfælde kan webhotellet blive lukket og ved over misbrug fakturere kunden

SecNet forbeholder sig retten til løbende at vurdere, om scripts og programmer særligt belaster serveren eller kan forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet har SecNet ret til at fjerne filerne, men dette vil som hovedregel ske efter samråd med kunden.

Det tilstræbes, at systemet er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. SecNet er berettiget til at afbryde driften når særlige tekniske forhold - herunder vedligeholdelse og reparation - gør det nødvendigt.

Bemærk at abonnement ved udløb automatisk fornyes, se punkt 7 og 10

2.2. Ændring i abonnementet
Et abonnement kan til enhver tid ændres til en større type Web-hotel. Eventuel forudbetalt afgift modregnes i afgiften for det nye Web-hotel.

Ændring af et abonnement til en mindre type, kan kun ske med udgangen af abonnementsperioden.

 

3. Domæner
Ved bestilling af domæne er kunden selv ansvarlig for, at domænenavnet ikke krænker tredjemands rettigheder eller i øvrigt strider mod den til enhver tid gældende lovgivning.

Domænet bestilles hos DK-hostmaster eller Ripe, hvilket typisk vil ske samme dag som betaling af bestillingsgebyr er modtaget. Ved bestilling af .dk-domæne kan registrering ikke iværksættes før underskrevet registreringskort ligeledes er modtaget.


DK-hostmaster
SecNet betaler omkostningerne til DK-hostmaster de første 12 måneder. Dk-hostmaster opkræver herefter fornyelsesgebyret direkte hos registranten/kunden for 12 måneder adgangen.

Registranten/kunden har pligt til senest 11 måneder efter registrering at meddele DK-hostmaster hvilken gyldig e-mail-konto, der kan anvendes ved udsendelse af faktura via e-mail, såfremt den først angivet ikke længere er en gyldig e-mail.

Hvis ikke andet er angivet i ordren, bliver domænet ved registrering peget mod SecNet.

Ved fejlbestilling af domæne tilbagebetales registreringsgebyret ikke, dog kan domænet ændres til andet indtil SecNet har afgivet bestillingen til DK-hostmaster. Dette gælder ligeledes hvis SecNet er skyld i fejlen. I dette tilfælde, foretager SecNet for egen regning køb af det korrekte bestilte domæne.

Hvis kunden redeligere sit domæne til anden udbyder uden at opsige domæneaftalen skriftligt til SecNet, nedtages DNS inden for 72 timer i henhold til DK-Hostmasters regler, samtidigt nedtages mail og webhotel inden for de samme 72 timer.
I så fald refunderer SecNet ikke den resterende del af det forudbetalte abonnement til kunden.

Det er kundens risiko om et ønsket domæne kan registreres. Er et ønsket domæne således allerede registreret af en tredjemand vil kunden ikke kunne opnå registrering af domænet, og registreringsgebyr tilbagebetales ikke i den situation. Opmærksomheden henledes dog på SecNet's domænetester. SecNet er ikke ansvarlig for domænetesterens eventuelle godkendelse af et domæne som måtte vise sig efterfølgende ikke at kunne registreres.

 

4. E-mail
Alle kunder med et Web-hotel svarende til Basis får automatisk adgang til en e-mail konto med op til 15 pop3 kontoer og derved adgang til at benytte SecNet's mail-servere.

Materiale til og fra kundens elektroniske postkasse er personligt og fortroligt.

SecNet er ikke berettiget til at læse eller på anden måde videregive nogen form for information til tredjemand omkring aktiviteter i relation til kundens elektroniske post. Kun udvalgt personale i SecNet's systemadministration har adgang til mail-servererne og disse er uberettigede til at videregive den fortrolige information internt såvel som eksternt. Trafik afvikling til og fra SecNet's mailsystemer sker i henhold til §2 om trafikafvikling

Det er ikke tilladt at benytte mail-serverne og derved sine e-mail konti til nogen form for "spam". Kunder der misbruger mailsystemet til afsendelse eller relay hosting af mail-spam faktureres de ekstraomkostninger dette måtte påføre SecNet. Fortsætter en kunde med at benytte mailsystemet til at sprede mail-spam, efter at kunden er blevet opfordret til at ophøre hermed, betragtes dette som misligholdelse af nærværende betingelser, med den konsekvens, at abonnementet kan opsiges, uden at forudbetalt abonnementsgebyr tilbagebetales.

5. Leveringsbetingelser
SecNet's leveringsbetingelser er som følger:

Web-hotel: Oftest indenfor 48 timer. Garanteret indenfor 3 dage efter modtagebetaling
Domænenavne: Oftest indenfor 2 hverdage. Der kan gå op til 14 dage (afhængigt af top-level og hostmaster) Ekstra E-mail: Oftest indenfor 24 timer. Garanteret indenfor 3 hverdage.

6. Særlige regler for betalingssystem
SecNet fralægger sig ethvert ansvar for kundens direkte eller indirekte tab, og kunden kan ikke overfor SecNet rejse krav i ved driftstop, datatab, systemnedbrud, samt uvedkommendes adgang, eventuelle krav fra kunder om tilbageførsel af betalinger gennemført via betalingssystemet eller anden form for manglende levering af bestilte ydelser hos SecNet.

Tilsvarende gælder ved egentlig force majeure, dvs. brand, krig, lockout, naturkatastrofer eller andet. Kunden er ansvarlig for, at betalingsoverførslerne sker i henhold til gældende lovgivning m.v. herunder regler fastsat i betalingskort-lovgivningen, register forskrifter og forbrugerbeskyttelse. Kunden er selv ansvarlig for tilpasning og opsætning af betalingssystemet.

Kunden skal tegne en indløsningsaftale med PBS, for at kunne bruge betalingssystemet.
Kunden er bekendt med, at regler, gebyrer og andet, som er foreskrevet af PBS. SecNet forbeholder sig ret til ved overtrædelse af denne aftale uden varsel, at lukke adgang til betalingssystemet.
  

 

7. Fakturering
Fakturering sker umiddelbart efter oprettelse af den bestilte service. Alle services, faktureres årligt og betales forud for 12 måneder, medmindre andet er aftalt eller angivet på faktura der tillægges et faktura gebyr på 15 kr. for udsendelsen af faktura.

Oprettelsesgebyr opkræves for alle nye services eller væsentlige ændringer. Oprettelsesgebyr refunderes under ingen omstændigheder.

Opgraderinger til større løsninger/services modregnes forudbetalt afgift og ny faktura fremsendes for den nye løsning.

Ved ændring til mindre løsninger eller ved opsigelse, refunderes den forudbetalte årlige afgift ikke. Ved udløb af abonnement på Web-hotel fornyes dette automatisk for en ny 12 måneders periode, med mindre SecNet har modtaget en skriftlig opsigelse, nedenstående, senest 1 måned før udløbet af den igangværende abonnementsperiode.

8. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelserne er netto kontant ved bestilling. Betaling kan ske efter tilsending af giro-kort eller online.
http://www.secnet.dk/payonline

SecNet udsteder ordrebekræftelse når bestilling er modtaget. SecNet leverer ingen ydelse før betaling er modtaget.

Betaling sker i DKK medmindre andet er aftalt.

Følgende er gældende for tilfælde, hvor SecNet på trods af ovenstående undtagelsesvis accepterer at fremsende faktura efter af ydelsen er leveret. Betalingsbetingelserne er da 8 dage netto fra fakturadato.

SecNet's produkter/ydelser leveres specialtilpasset til kunden og derfor gælder almindelig fortrydelsesret ikke ifølge forbrugeraftalelovens kapitel 4 §12 (fortrydelsesret ved fjernsalg). Ved for sen betaling opkræver SecNet renter med 1,5 % pr. måned af det skyldige beløb. For udsendelse af rykkerskrivelse opkræves gebyr stort kr. 100,-. SecNet Internet Solutions ApS inkasso service registrere dårlige betalere i RKI.

SecNet Internet Solutions ApS kan gøre brug af ekstern bureau til fremsendelse af rykkerskrivelser, såfremt kundens betaling udebliver tilskrives der rykkergebyr samt renter som betales af kunden.

Udebliver betaling, er SecNet berettiget til at lukke for kundens adgang til servicen, uden yderligere påkrav. En eventuel resterende forudbetalt afgift refunderes ikke.

Ophævelse på grund af manglende betaling, medfører ingen reduktion i det fakturerede beløb.

Genåbning af service kan kun ske efter betaling af et genoprettelsesgebyr på kr. 250,- samt betaling af tilgodehavende

9. Priser

Alle priser er angives eksklusiv moms.
Priserne er gældende pr. d 1.november 2003 og kan til enhver tid ændres af SecNet uden varsel.

10. Opsigelse
Ved udløb af Services / abonnementer på Web-hotel / Domæner / virtuelle servere / Dedikeret server fornyes dette automatisk for en ny 12 måneders periode, med mindre SecNet har modtaget en skriftlig opsigelse, senest 1 måned før udløbet af den igangværende abonnementsperiode virtuelle servere og Dedikeret server kan opsiges med 6 måneders varsel til udløb af periode. Forudbetalt afgift refunderes ikke til kunden.

Flytter en kunde sit domæne til anden udbyder tolkes dette ikke som lovlig opsigelse. Opsiger kunden sit domæne direkte til DK-Hostmaster tolkes dette heller ikke som lovlig opsigelse af domæneaftalen hos SecNet. 

Opsiger SecNet som følge af, at services nedlægges, tilbagebetales forudbetalt afgift forholdsmæssigt. SecNet kan endvidere opsige en kunde uden varsel, såfremt kunden overtræder nærværende betingelser eller i øvrigt misligholder parternes aftale. Endvidere kan der ske opsigelse uden varsel hvis kunden misbruger servernes ressourcer, forstyrrer servernes funktion, overtræder den til enhver tid gældende net-etikette, fx afslører andre menneskers private forhold eller via sin adfærd generer andre brugere af Internet eller lignende.

Såfremt SecNet bliver vidende om, at kunden via Internettet udøver aktiviteter, der er strafbare efter dansk ret, eller som tager sigte på at påføre andre gene, kan SecNet Internet uden varsel opsige kundens service/abonnement.

Skal domæne data opdateres i forbindelse med flytning / transfer til anden udbyder vil dette blive faktureret i henhold til SecNet time takst.

Ved opsigelse som følge af misligholdelse eller ulovlige aktiviteter refunderes forudbetalt afgift ikke. Data fra hjemmesider og mailsystemer vil ved en opsigelse blive slettet.

10. 1 Privat kunder

Hos SecNet er der en bindingsperiode på 12 måneder for private kunder. Og efter de 12 måneder har du mulighed for at opsige dit webhotel / mail abonnement med 1 måneds varsel til udløb af en måned.

Er webhotel / mail abonnement inde i en ny periode og ønsker du at opsige dit produkt, vil dette være muligt med en måneds varsel til udløbe af en måned og eventuel overskydende beløb vil ikke blive tilbagebetalt.
Opsigelser skal fortages skrifteligt man vil blive faktureret frem til det tidspunkt hvor opsigelsen er modtaget af bogholderiet.

Flytter man sigt webhotel er dette ikke at betragte som lovlig opsigelses varsel dette skal altså ske skrifteligt. 

Er du tvivl kan du maile os på bogholderi@secnet.dk

11. Registrering af kundedata.
SecNet's kunder registreres automatisk med navn, adresse, CVR-nummer, fødselsdato, telefon nr. og E-mailadresse. Disse oplysninger videregives ikke til tredjemand.

12. Driftsikkerhed
SecNet forbeholder sig ret til at begrænse de udbudte produkters anvendelsesmuligheder af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager.

Endvidere forbeholder SecNet sig at skaffe sig adgang til kundernes brugerdata. De informationer som SecNet's medarbejdere derved kommer i besiddelse af vil være omfattet af medarbejdernes tavshedspligt.

13. Ansvar
Kundens brug af SecNet's services sker i enhver henseende på kundens ansvar.

Kunden er ansvarlig for, at materiale, der indlægges på hjemmesider, er i overensstemmelse med gældende lovgivning og ikke krænker tredjemands eller SecNet's rettigheder, eller tilsidesætter SecNet's retningslinjer.

SecNet kan ikke drages til ansvar for tab som følge af immaterielle krænkelser eller andre forhold opstået som følge af kundens egen præsentation på Internettet eller som følge af kundens brug af information fundet på Internet.

SecNet kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold opstået som følge af manglende adgang til tjenester, information på Internettet eller anden levering af services. Dette gælder, uanset om den manglende adgang/levering skyldes systemnedbrud, andre forhold hos SecNet eller force majeure og uanset om SecNet bærer skylden herfor eller ej.

SecNet er ikke ansvarlig for hverken data i kundens elektroniske postkasse eller data der ligger på kundens hjemmeside. SecNet er hverken ansvarlig for direkte eller indirekte fejl, mangler eller begrænsninger, der opstår på Internettet.

SecNet er ikke ansvarlig for tab som følge af manglende eller sen registrering eller ekspeditionsfejl eller lignende i forbindelse med registrering af domæner.

SecNet ifalder aldrig ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, avancetab, andet indirekte tab eller følgeskader af nogen art.

13.1. Force majeure
SecNet er aldrig ansvarlig for tab opstået som følge af force majeure.

Som force majeure anses bl.a. konflikter på arbejdsmarkedet, lynnedslag, unormale vejrforhold, ildebrand, krig, myndighedsbestemmelser, fejl på, brud af eller manglende kapacitet i såvel interne som eksterne telefon- eller kabelforbindelser mv., mangel på transport, restriktioner for energi og andre tilsvarende omstændigheder, - nationalt såvel som internationalt. Denne opregning er ikke udtømmende.

13.2. Ændring af forretningsbetingelser
SecNet forbeholder sig ret til at ændre forretningsbetingelser, herunder specifikationer og priser. Ændringer vil blive offentliggjort på SecNet's hjemmeside. Ved prisændring vil dette træde i kraft fra næstkommende abonnementsperiode.
 
13.3. Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte opstå mellem parterne herunder, men ikke begrænset til, tvister om fortolkningen af nærværende betingelser, afgøres efter dansk ret. Værneting er Retten i Hillerød eller Hørsholm byret.

SecNet Internet Solutions ApS
Solnavej 19 2th
2860 Søborg
Tlf. +45 7021 1350
 

Version 2.0 Revideret d. 09-02-06 - revidering af alle betingelser hovedsagelig omformuleringer af tekst
Version 2.1 tilføjelse i §8 d. 14-05-07 brug af ( ekstern bureau til fremsendelse af rykkerskrivelser )
Version 2.2 Privat  §10.1 12-1-2010 betingelser for private til føjet samt ændringer i trafik

 

Valuta:
Copyright © SecNet Internet Solutions ApS, 2001-2009. All right reserved.
SecNet Internet Solutions ApS - Solnavej 19 2. th - 2860 Søborg - Tlf. +45 7021 1350